18. apr. 2019

En sort streg



I det er alt andet
og alt er anderledes
i en have

14. apr. 2019

Mødre i nattog

De mødre der kører i nattog
er ikke til genbrug
men livsfarlige

Hvis I vender hjem til
døtre af nattogsmødre
står hun dér med åbne arme

og møder jer igen

Ung hele vejen

Vi har spurgt rundt omkring
og cirklet hele vejen
vi har holdt vores hoveder lidt til
den ene side og spurgt os voldsomt omkring
men lige lidt hjælper det

Vi har holdt hovederne kolde
og ikke spurgt overhovedet
i cirkler
hele ugen

Nu er vi begyndt at lytte til
og holder det for os selv
i foråret er store demonstrationer
til den ene side

Men lige lidt hjælper det
hele vejen

Så lytter vi til mødre blandt andre
og må holde taler til alle

29. mar. 2019

Campus

Jeg kan høre mindst et par lærker
på vejen fra stationen
under den nye jernbanebro
og ud på campus

I himlen er ingenting kun lyd

nogle få gående
og et par cyklister

Toget kører ikke endnu

det nye signalanlæg er
ikke helt på plads

Jeg venter mig meget af fremtiden


Så og så mange biler

holder helt fremme
på campus

9. mar. 2019

Med hulepindsvin-pigge-pen*


* på papir fra Basler Papiermühle

8. mar. 2019

Fornemme sommeren


Vær beredt*

Jeg forbereder mig
fx ved at tage andre briller på
men i det hele taget forbereder jeg mig
ja ja det sværeste er døden men jeg forsøger forsigtigt

Jeg forbereder mig på arbejdet og alle dets opgaver
en masse opgaver
jeg forbereder mig på at møde min elskede og mine børn
på den øvrige familie og gæster
på weekender og ferier
og på hvad der måtte komme
mig selv?

Jeg lægger tarotkort for at forberede mig på den kommende uge
egentlig kan jeg ikke kende ugen i kortene efterfølgende
det vigtigste er dog at jeg forberedte mig

Jeg forbereder mig ikke på det værste men på at undgå det værste
det værste er ikke at jeg ikke undgår det værste men at jeg ikke forberedte mig



*""Be prepared..." the meaning of the motto is that a scout must prepare himself by previous thinking out and practising how to act on any accident or emergency so that he is never taken by surprise." Robert Baden-Powell

10. feb. 2019

Én gang om året

Jeg har skrevet skrevet skrevet
og hørt blyets lyd
set blyets farver

Hvorfor skulle jeg ikke
den ene gang om året
tage livet af mig selv?

20. jan. 2019

Dante er en skovl


I. JEG ER SKOVL
Mere end midtvejs gennem livet
befandt jeg mig i sorte skove
og vidste ikke hvordan jeg kom videre
jeg vidste ikke ud eller ind

Her var ingen til at lede mig og
hvad ledte jeg efter

Jeg ved at jeg har stor kærlighed
til min elskede Marianne
Jeg føler kærligheden til hende hver dag

Alligevel står jeg her i dybe skove
og ved ikke ud eller ind

Omkring mig dukker det værste op
det jeg altid har holdt mig fra livet
kommer pludseligt meget tæt på

Min kærlighed og min kunst siger
at jeg må sige fra

II. DET VÆRSTE
Først og fremmest er det værste
at jeg skal genkalde mig fra engang
hvor det værste er

At skoleinspektøren slog døren ind
til klassen og rev en kammerat ud
hver uge
Det var ondt!

At jeg forlod min far
uden at våge ved hans dødsleje
Det var ondt!

At jeg ikke formåede at forhindre
naboens overgreb på min datter
Det var ondt!

At astmaen flåede i mine lunger i nætter
imens mine forældre sov
Det var ondt!

At jeg blev så vred
at Marianne aborterede
Det var ondt!

At vi lod vores penge investere i
Danske Banks New Normal
Det var ondt!

III. STOP
Det sagde Dante ikke
han sagde
´Det jeg altid har holdt mig fra livet kommer pludseligt meget tæt på´

Og så falder han om og får krop
der har den værste stank i det værste søle druknende

Jeg selv arbejder videre
men det går mig på at vintrene bliver mørkere og længere
at mit syn bliver dårligere og at mine ord fryser fast derude

Sådan ser man sig vel tilbage tænker jeg
men ser ingenting
jeg er elendig til at huske mit liv
men Dante den værste

Ser du dit liv Dante!

IV. MIT LIV
Jeg skal spare jer for detaljerne
imens Dante i et væk namedropper sin tid og historien
det personlige lå ligesom ikke til ham den stakkels helvedes karl

sagen er Jesper
der fødtes i Bethlehems Sogn på fødeklinik midt i København

min mor fortæller at personalet gav hende en sprøjte lørdag
så de kunne gå hjem og holde fri søndag
indtil mandag hvor så fødslen kunne finde sted
hun led – det var ondt!

sådan kom jeg til verden i en arbejdsplan i det private erhvervsliv
og blev hurtigt fragtet hjem til lejligheden hvor min far hostede tuberkulose
i Det Kgl. Teaters orkestergrav hver aften (velsagtens til ”La Boheme”!)
han led – det var ondt!

Det er sådan det fortælles…

Derefter bliver det sværere fordi jeg ikke tror på historien
og hvad ved jeg om
skylden samvittigheden og skammen
som jeg bærer derfra

V. RÆKKEHUS OG PRIVATSKOLE
Det er svært at forestille sig større
skyld samvittighed og skam end
Henriette Hørlück Skoles
Kroggårdsskolens
og Kochs rækkehuses

Her var jeg ikke ønsket som barn

VI. ALT DUKKER OP
Den kulde jeg føler i min krop nu
kender jeg ikke

Fra solar plexus og ud i fingrene

Men jeg kender lyden af blæsten udenfor
den metalliske klang
som om natten er rum

Jeg har voldsomt travlt
tiden er så kort nu
næsten opbrugt

Alt det der dukker op dukkede op
for længe siden igen og igen

Så jeg kommenterer ikke længere mig selv
og insisterer på at resignere

Holder bare mund i vrede
uopfordret når alle jeres spørgsmål om
mit liv står stille
og når mine livs spørgsmål er ligegyldige

Jeg går videre sådan men ved ærlig talt ikke hvordan

VII. FADERVOR

Jeg folder mine hænder
der er begyndt at ryste på det sidste

Jeg er begyndt at bede
Fadervor
fordi jeg ikke kender andre bønner udenad

Derefter improviserer jeg
og undrer mig over hvor hurtigt jeg synker ind i bønnens form og traditionelle ord
så hvordan beder man?

Hvornår er bønnen inderlig
hvornår er den fri for egoisme og af et rent hjerte?

Kan jeg overhovedet tillade mig at bede (jeg den privilegerede)
og hvorfor er det så svært at være taknemmelig over Guds tilstedeværelse
fordi jeg ikke er sikker på at guden er der?

Jeg trøster mig ved at Gud tilgiver alt

VIII. GRANER
Dybt i skoven er kun graner
intet lys

Jeg tænker på Robert Corydon her
han lærte mig om graners mørke og skibsværfter
og om bogstaver i græsset

Derfor kan jeg være her
sætter mig endda ned og kradser tegn i skovbunden
som jeg knapt selv kan se

I graners mørke fumler og snubler jeg
utålmodig
jeg vil ud herfra

Men jeg er så omtåget (tog jeg svampe på vejen?)
at øjnene ikke ser og
min hjerne tænker slet ikke
og billederne er for længst ædt

Hvordan kan jeg overhovedet vende tilbage?

I Corydons digte
er jegets dybe dyk
i det der viser sig for digteren

IX. JEG HAR ELSKET SKOVENE
Jeg har elsket skovene indtil nu
nu misunder jeg lydene bevægelserne lugtene
og trykket mod min hud
for umiddelbarheden jeg har adgang til
rører ingen
dér må jeg ikke ses
ikke komme
ikke være

Umiddelbarheden jeg har adgang til
rører ingen kun som grænsekontrol

I stedet for at give trolddom videre

Det vilde turde jeg ikke

X. MIN KVOTE ER BRUGT
Jeg er nødt til at sige noget:
I de søer jeg falder ned i undervejs
svovlsøer ikke mindst
giver jeg op (min kvote er brugt)

Hvem hjælper
ingen hjælper

Bevæbnet med noget at skrive med
og noget at skrive på

Jeg er træt men kan ikke gå i seng
som regel
kan jeg ikke huske
mine drømme

XI. "JEG"
"Jeg" og universet
forpasset forpasset

Smerte sorg dårlig samvittighed
et mylder af skyld
alle de svigt jeg har gjort
over for mine børn

Hvor taler universet "jeg"?

Hvornår kan jeg tale med
mine døtre igen!

Ikke her ikke her!
og så besvimer jeg igen

8. dec. 2018

Glemmer du ...


Jeg skal tage mig i ikke at være ung


Vi samledes i Fællessalen
derefter skred idéen fra hinanden og
jeg stod tilbage med ord og kiggede ud

Marker har det med at være steder
man ikke leder efter
de forsvinder

Og i morgen giver jeg dig et honninghjerte
jeg ved at du står midt på marken og er gået derud på trods
sikkert iagttaget fra land

For at være alene
sparker du til jorden frossen
og til farven fuld og fed

Dér tør jeg godt være til slut

1. dec. 2018

Baryton eller alt


- Jeg ved ikke, hvad siger du
- Det må du nok sige
- Ja, for der er noget
- Det er der                                                 

Etc. osv. etc. osv. etc.
(Den Danske Ordbog ved ikke rigtig hvad)

En mægtig røst – baryton eller alt – rejser sig:
”I tonen forsvinder …”
synges gennembruddet af baryton og alt

”Jo for der er noget med gerningssted”

24. nov. 2018

Erindringens kunst

Herovre på stolen har jeg det godt
udenfor er mørkt og koldt
her er varmt og rart
jeg kan mærke varmen fra radiatoren i ryggen
og når jeg rejser mig og går rundt

Om sommeren er jeg dér hvor
lyset er bedst
alting er så forsonende i det lys
spindelvæv og støv fx

Jeg forsøger at lære erindringens kunst
når jeg har fri og skal dø
foran papir

11. nov. 2018

Jul

Jul er ild
det må den være
for vi er i november
og vi er begyndt at tænke på hvilket juletræ
vi har i haven nede bagest i mørket når I kommer
og om alle børnene kommer hjem
kommer kærester også og sætter fyr
vi håber det hele også om vi ikke formår
Jul er sådan

Azimuth


Dengang Azimuth spillede
blev jeg tiltrukket af coverets strenghed
stregen i det blå
lissom i musikken
alligevel blev stregen mig for streng

I dag tænker jeg
hvor streng er
en nøgen stemme og
et nøgent horn
akkompagneret af harmonier
                          det er jo erotisk

Det er klosterets bønner og sange
dets ritualer
                         og strenge i mig selv

4. nov. 2018

I morgen (en nostalgi)


I morgen er jeg i mit værelse
her er ro
papir
penne
og bøger

Min skrift ligner min fars - en skabelon




Min skrift ligner min fars
vel også min mors
min skrift ligner mine forældres

Jeg er oppe i årene
og vil ikke sammenligne
min skrift med mine forældres
selvom jeg først ser det nu

Her er den
her er min skrift
min skrift er her
se det er min skrift
det er min skrift

Min skrift ligner min fars
og jeg vil helst bruge min sidste tid på den

Verners glæde og Verners skrift er musik

3. nov. 2018

Vi indrettede os






Vi indrettede os godt et eller andet sted ude i landskabet. Måske noget godt ville vise sig derude. Jeg var ærlig talt skeptisk. Hver gang jeg har forsøgt at lade noget komme til mig har det været en håbløs venten en weekend eller to eller i måneder – eller da jeg var ung år! Siden da kom arbejdet og fyldte mere og mere og så blev den venten helt håbløs tom og dum. Men en sidste gang skulle det forsøges blev min elskede kone og jeg enige om. Derfor er vi nu herude.

Udover at der selvfølgelig var et par praktiske ting der skulle gøres ved sådan en flytning har vi stort set bare ventet på at noget skulle ske. Forgæves som I nok kan forstå. Ikke at vi ikke forsøger; lange ture i landskabet, vin og whisky og hvad har vi – en hyggetjald som i gamle dage. ”How to…”-bøger og apps. Alt sammen forgæves.

Vi har derfor besluttet at flytte tilbage og genoptage vores gamle liv. Ikke at det er en ideel løsning slet ikke, men det ser ud til at være den eneste måde som tingene er for os.