8. dec. 2018

Glemmer du ...


Jeg skal tage mig i ikke at være ung


Vi samledes i Fællessalen
derefter skred idéen fra hinanden og
jeg stod tilbage med ord og kiggede ud

Marker har det med at være steder
man ikke leder efter
de forsvinder

Og i morgen giver jeg dig et honninghjerte
jeg ved at du står midt på marken og er gået derud på trods
sikkert iagttaget fra land

For at være alene
sparker du til jorden frossen
og til farven fuld og fed

Dér tør jeg godt være til slut

1. dec. 2018

Baryton eller alt


- Jeg ved ikke, hvad siger du
- Det må du nok sige
- Ja, for der er noget
- Det er der                                                 

Etc. osv. etc. osv. etc.
(Den Danske Ordbog ved ikke rigtig hvad)

En mægtig røst – baryton eller alt – rejser sig:
”I tonen forsvinder …”
synges gennembruddet af baryton og alt

”Jo for der er noget med gerningssted”

24. nov. 2018

Erindringens kunst

Herovre på stolen har jeg det godt
udenfor er mørkt og koldt
her er varmt og rart
jeg kan mærke varmen fra radiatoren i ryggen
og når jeg rejser mig og går rundt

Om sommeren er jeg dér hvor
lyset er bedst
alting er så forsonende i det lys
spindelvæv og støv fx

Jeg forsøger at lære erindringens kunst
når jeg har fri og skal dø
foran papir

11. nov. 2018

Jul

Jul er ild
det må den være
for vi er i november
og vi er begyndt at tænke på hvilket juletræ
vi har i haven nede bagest i mørket når I kommer
og om alle børnene kommer hjem
kommer kærester også og sætter fyr
vi håber det hele også om vi ikke formår
Jul er sådan

Azimuth


Dengang Azimuth spillede
blev jeg tiltrukket af coverets strenghed
stregen i det blå
lissom i musikken
alligevel blev stregen mig for streng

I dag tænker jeg
hvor streng er
en nøgen stemme og
et nøgent horn
akkompagneret af harmonier
                          det er jo erotisk

Det er klosterets bønner og sange
dets ritualer
                         og strenge i mig selv

4. nov. 2018

I morgen (en nostalgi)


I morgen er jeg i mit værelse
her er ro
papir
penne
og bøger

Min skrift ligner min fars - en skabelon




Min skrift ligner min fars
vel også min mors
min skrift ligner mine forældres

Jeg er oppe i årene
og vil ikke sammenligne
min skrift med mine forældres
selvom jeg først ser det nu

Her er den
her er min skrift
min skrift er her
se det er min skrift
det er min skrift

Min skrift ligner min fars
og jeg vil helst bruge min sidste tid på den

Verners glæde og Verners skrift er musik

3. nov. 2018

Vi indrettede os






Vi indrettede os godt et eller andet sted ude i landskabet. Måske noget godt ville vise sig derude. Jeg var ærlig talt skeptisk. Hver gang jeg har forsøgt at lade noget komme til mig har det været en håbløs venten en weekend eller to eller i måneder – eller da jeg var ung år! Siden da kom arbejdet og fyldte mere og mere og så blev den venten helt håbløs tom og dum. Men en sidste gang skulle det forsøges blev min elskede kone og jeg enige om. Derfor er vi nu herude.

Udover at der selvfølgelig var et par praktiske ting der skulle gøres ved sådan en flytning har vi stort set bare ventet på at noget skulle ske. Forgæves som I nok kan forstå. Ikke at vi ikke forsøger; lange ture i landskabet, vin og whisky og hvad har vi – en hyggetjald som i gamle dage. ”How to…”-bøger og apps. Alt sammen forgæves.

Vi har derfor besluttet at flytte tilbage og genoptage vores gamle liv. Ikke at det er en ideel løsning slet ikke, men det ser ud til at være den eneste måde som tingene er for os.

6. okt. 2018

En indgang til din verden

En indgang til din verden
en tragisk skikkelse rejser sig
det kan du stadig

Jeg besøger min gamle verden
og går rundt i stuerne
for at forvisse mig om
at jeg er flyttet langt væk

Ligesom den gang holder jeg af
at bevæge mig

Der er intet mindstemål for forfald
for at være med i litteraturen
det største fald er jo litteraturens

Men vi taler ikke litteratur
for min stemme skoles
og du taler hele tiden
din stemmes tone er
en gammels

Jeg går igen

Du synger ingen sange
og siger ingen bønner

Jeg mindes ikke at have mødt
så tragisk en skikkelse før

28. sep. 2018

På Det Blå Marked

På Det Blå Marked har vi indkøbt/et klassisk skrivebord til stuen//Jeg trækker skufferne i min farfars/skrivebord ud/og finder breve med/den flotteste håndskrift//Der er plyds og små rum/i den ene skuffe ingenting i den anden//Jeg ånder duften ind/med min spinkle skrift

23. sep. 2018

Sand og vinterhav

Om jeg kan skrive i sandet?
Det kan jeg da
Se bare hvordan sandet skrider
sammen om tegnene

Her har jeg gået mange gange
i min barndom
i klitterne løbet vandret
                                også i sandmile

I somrer
med min far og mor og søster

Sand astma
jeg kunne ikke få vejret
som om sandet samlede sig
i mine lunger fra jeg var seks

Sandbarnet
er først en pige med de træk (det siger de lokale)
og siden sig selv (det blev opklaret)

"Sidenhen" og "i virkeligheden" er ord
derefter "Vinterhavet"
ikke desto mindre

kører jeg frem til
Vesterhavet om vinteren
                                    forestiller jeg mig


15. sep. 2018

Uigenkaldeligt

Hvis nogen ønsker noget andet/og tager imod hele arsenalet/står hun han endelig alene//"Endelig" som i skrift

Træsnit


I
Hvis jeg tegner rummet
vil jeg vise
at der er plads til os

På gulvet kan man gå stå
ligge eller sætte sig

Ved bordene ser man fladen udstrakt
også med hænderne

Og går jeg længere
går jeg ud i Verden

II
Hvis jeg går ud i Verden
er jeg blind
og har set træsnit af den

På jorden træder jeg eller står
ligger eller sætter mig for at hvile

I hytterne er der ly

Næste dag går jeg videre
ud i landskabet

Hvis jeg ser mit snit

III
Hvis jeg ser mit snit
træder går og hvad ved jeg jeg ingen steder
og sover bare her

Blind er en blyant og en pen med blæk
der tegner rummet ud i verden

2. sep. 2018

Myte - for tegn er det jeg kan


Den dag stod han foran mig – formiddag var det
Jeg så op
venligt så han mig i øjnene
og spurgte med myndighed
om jeg kunne skrive i sand

´Det er det jeg kan´ sagde jeg
Og således fik jeg bestillingen