14. jan. 2024

Det er ikke sådan det skal være

Jeg har besluttet mig for at gå i dag

nej jeg gik sådan set bare det faldt mig ind

 

og jeg havde ikke gået mange meter

før end tvivlen overmandede mig

jeg gik næsten i stå

 

men den tvivl er såmænd banal

har intet med ansvar for nogen eller noget at gøre

men kun mig selv

 

Arbejdets forventninger (en uformelig størrelse der vælter rundt i ledelsessprog og -begivenheder)

og forventninger om at arbejde altid (goddag far og mor og kollegaer og familie og venner)

indtil du falder om, er løsningen og løsnet på næsten alt (arbejd det (livet) væk!)

 

Så jeg går videre

i dag er der sne og frost

heldigvis er jeg taget på arbejde i tunge varme støvler siden frosten satte ind

så dem har jeg på i dag og kan gå langt sådan

faktisk breder varmen sig fra fødderne op i benene og jeg har det godt

 

Jeg tænker i begyndelsen på arbejde og må tage mig i

af og til at tænke på noget andet

efterhånden er det mere at gå der fylder

 

Jeg skal pisse hvor kan jeg gøre det uden at blive set

i landskabet

i bevægelsernes effektivitet med bukserne livremmen kulden og min pik i hænderne

mit nye arbejde

 

Hvis jeg når det

er det ikke sådan

det skal være

Ingen kommentarer:

Send en kommentar