Hvordan danser du ind i rummet (en klovn)
velvidende at jeg sidder og skriver
alene og ikke muligt?
Jeg har kun en pen (og en blyant) ved min side
Du lister døren op (uden knirken i dag)
og træder ind i venetiansk dans
Råbene fra havnen
akkompagnerer danseren
træder frit og frækt op
foran den skrivende
Jeg ser op
fordi du (jeg) træder forkert
Jeg har ”glemt” mit arbejde
men vil snart ”huske” det igen
(jeg får diagnosen demens)
Og når det regner meget
eller er meget varmt (i ferien)
er
en tegning for meget
én jeg har tegnet (ord og aftegninger)
glemmer jeg
hvor anstrengende det er
at gå på arbejde
i
bagerste rækker
helt nede allersidst
hvor der altid luges
Men husker at alt (det) andet
glimtvis
(på vej tilbage)
er
ukrudt
Jeg kendte ikke blikket
jeg mødte
i mørket i hegnet
Og kendte ikke
mig selv i mødet
Skikkelser i kvas og skygger
Der aldrig viste sig (trådte frem)
Men
var til stede
I morgen er brændende varm
I morgen er haven brændende varm
Og jeg tegner streger (mine ord steger)
Fordi alt andet er nytteløst
Sådan ser stegt ord ud!
Inden jeg går ind i varmen (haven)
Og tegner
Det jeg kan (nytteløst)
jeg
gav slip (går glip?)
og
fik fat
ordene falder heller ikke let
Og måske bliver der også ord (til)
(til) i aften
Jeg slår en rytme an der hele tiden er der
selv om du (jeg?) ikke hører den
efter lange dage
med blæst og
høj musik (jazz)
tinnitussen
i natten
mellem dagene
kærligheden og køligheden
hører jeg roen
sovende eller vågen
(i lyse nætter)
Eller også tager jeg forskud på
tråden op i himlen (jeg har skrevet mere på det sidste)
det er ikke streger
men tråde spundet
Jeg skal gå langt
for ikke at få solen
i øjnene nu
hvad stak (bed) mig i knæhasen?
og op bølger den spundne tråd
blændende
i min skygge
fra fødderne
som jeg har et anstrengt forhold til
(neglene!)
selvom jeg går meget (langt)
edderkopperne firer sig ud
i rummet
og vinden tager fat
i glimt
(dem vi ser)
Det der ikke bliver sagt
det jeg ikke skriver
det jeg ikke tænker
(måske tegner? (jeg forstår nemlig ikke
mine egne tegninger))
er i sommeren også
en tone jeg ikke hører
en hemmelighed (en skat måske?)
jeg ikke kan glemme
(skal det virkelig være så svært
at gå på pension?!)
Omkostningerne ved at være censor
er store
først og fremmest må man
ikke være i tvivl om at man ved
at man kan se om den anden ved
og
at enhver tvivl om egen viden og formåen straffes hårdt
af en selv
Du er ikke dommer men censor!
En ham (du må lide under)
(manddag i fuld kontrol)
ristet i varmen (i harmen!)
Jeg bekræfter de værste beskyldninger om mig i situationen
(forestiller jeg mig stadig)
Jeg så to sider af skorstenen
eller rettere
to flader
en meget lys
og
en meget mørk
en fredelig juni-eftermiddag
i solen
blev skorstenen til
flader
fladere
fladest
flad-mast
(selv om man næppe kan se havet herfra)
Jeg så ikke op
men ud
i
voldsomme øjeblikke
(jeg ikke forstår)
rejser jeg mig
i
den sidste sol
gulvet blænder (brænder)
det har jeg aldrig gjort (turdet!)
Natali, kæreste
gør det så!
(alder og sygdom taget i betragtning)
´Alt taget i betragtning´
mister farver i sommeren
Under Tivoli er et koralrev (30 meter) tilbage
til fest!
Da før efter når etc
er altid overspringshandlinger
(også i digte)
inden man går ud i haven (for at skrive digte)
siger det (som det er)
men (og) du går bare derud
overbevist
for lang tid siden
Klokken er ikke mange
men sommeren er her snart
den (sommeren) fortæller
(om alt jeg ved) om alt
jeg ikke fulgte
i hast (?)
i (sin) tid
Du rejser dig op kæreste elskede
i alt det grønne
bliver ved (trods tegn)
når
Der er næsten ingen bogstaver
når jeg følger min farfar ud
blå rottegift bag laden
Tavs
Tavst
Jeg skubber ladet på hjul frem ind i dine haser
så du råber højt forskrækket – giver lyd
Følger
efterfølger
senfølger
Den store blækpen
kommer frem efter midnat
og gør tegn
før og efter
dagbog og bekendelser
Men blækket
flyder ikke (vand?)
(frit) (længere)
sådan vil jeg ikke dø (i en drøm)
Min tragedie er
at jeg ville optræde
(med ord)
Det gjorde jeg så
som tavs udråber
i alle årene
Papiret
er med fylde
jeg kan mærke det
i
når jeg skriver og tegner
Jeg går ned i haven
(jeg går ned
i haven)
fordi vejret er til det
(også når det ikke er!)
En dråbe vand tørrer op
på papiret i solen
i blæsten
Eller fryser til i frosten
(skriften glider let henover)
Lys
ingen vind
grønt (grønt grønt)
En let regn
Et gyldent lys
i en let regn
ingen vind
grønt (grønt grønt)
ingen
men grønt grønt grønt
i lyset
gylden regn
ingen
men
i
ET NYS!
(kan gøre underværker)
I sprog jeg ikke forstår
og i oprør
er musik hænder
over heder marker
højsletter bjerge ørkener
og i byer
Bøn
Bladre nej blad for blad
i bog (tung)
er
Bosch Brueghel
Rubens og Rembrandts
tegninger
Jeg ser tegningerne
for jeg slår bogen op
igen og igen i årene
der er tunge
i dagene efter
Overraskelsen
over mig selv
på en lang dag
meningsfulde samtaler trods alt
Trætheden har sine daglige momenter
Læs og skriv!
er hovedbudskabet
Glæden ved at noget (så meget) bliver til
når jeg skriver
Og så hvordan man sover
om natten
og
til sidst
Men ordene
er der stadig
og min taknemlighed
(er) stærk
(endelig)
på tværs af døgnet
ordnet på ny
som …
når …
nu …
Lyset strømmer (fx) ind
i stuen
jeg skriver
Lysende
om …
Tegningen (billedet)
(i vinduet)
Jeg går (vandrer) ned i byen
for at købe en kylling
en friskslagtet jeg vil stege i ovn
Jeg selv er ikke frisk eller slagtet
men træt (slagtet ja!)
og klarer (ligesom i går) dagen
steger kyllingen og serverer den
med nye kartofler og grøn salat
og en god (nogenlunde) rødvin fra smagekassen
Dagene er blevet
til det der er min umiddelbarhed
og min træthed (gå nu hjem og sov!)
HVOR?!
har du en aftale med nogen
når du vågner
JEG VED DET
KYLLINGEN SKAL I EN RÖMERTOPF!
Som dagene gik
sad jeg mere og mere i haven
Forlod kun stolen for at flytte den
Smerterne var der hele tiden
men også ordene tegningerne
og haven
Med tiden måtte jeg flytte ind i huset
for efteråret kom og sygdommen tog til
Efter min død
gik jeg til købmanden hver dag
vi starter forfra i solen
(træerne)
lader som om vi rydder op
og elsker også
hinanden
og lyden af
klokker og fugle
er heller ikke af vejen
(hvis/i så fald?)
alt
stadig (er) vores
når vi er færdige helt færdige
og i al evighed
´dugårihaven´
du
går
i
haven
Jeg er sikker på
at det klør i min næse
fordi hårene gror dér (nu)
Og klør i min hovedbund
fordi mit hår forsvinder/falder af (med tiden)
Jeg er træt (for tiden)
fordi jeg er koncentreret (om tiden)
Jeg vil gerne sove
Til sidst
skriver jeg (bare) Ord
jeg kan skrive videre på
i Mellemtiden
lyser spindelvæv op
i forårssol
og bevæges i Ingenvinden
Ikke i søjler eller streger
men i aflange varme felter af lys
på gulvet
