Som at vente
at vente
på en mose
man sænker glas i
hvorfor dog?
Så hellere nå frem i tide
(med nedsat syn)
engang jeg skrev glasdigte
i morgen jeg besøger (opsøger) glas
(jeg kender?)
.jpg)
så er det sket/klinket
Og (som) jeg ser
og mærker min ånde på armen (amen)
når natten er morgen
er larmen
min diagnose
At kende/Jeg kender noget
på andenhånds
At kende noget på andenhånds
tilhører ingen(s)
´På vej hjem som ”Ingen”´
uden manden med manden
Beruset og nøgternt
med overlevelsessejre (de sejeste!)
HVAD FANDEN
NÅR MAN FREM HJEM TIL!?
jeg
Jeg har ingen ret til
at tale landsby
(har aldrig været der kun på afstand)
Men jeg kender min mors (landsby)
eller rettere
den landsby min far kom fra
og som min mor dømte ude
gang på gang (på gang)
Den kender jeg
I hvilken morgen
står du op
finder du noget at vide
uanset alder?
Hvorfor spørger du?
Og er spørgsmålene dine?
I hvilken morgen
står du op?
Bare står op…
Grå fluesnapper
Er ikke spor grå
Dens umiddelbare ranke
holdning og udsyn
Luftakrobatikken
(svirrende kolibritricks)
fjerner enhver tvivl
(og en hel del insekter)
Men mest af alt
at den sidder her
slog sig ned i digtet i år
ikke så hurtigt som bierne
en langsom og sky og blivende
bevægelse
sent svarer du
for du svarer dog
”Sent” findes ikke længere
kun en beslutning du tager nu (og eventuelt tager tid!)
ellers svarer du ikke findes ikke
(og man skal tage sig sammen for
at spørge dig ansigt til ansigt (som man siger))
nogen kommer forbi (på cykel?) på cykel!
til en kop kaffe på et sprog nogen bør forstå
i landet
på landet
´ja jeg forstår det – (94 år gammel!)´
i taler jeg
endelig
ikke holder længere
Der er drømmen
der er natten (ro)
der er søvnen
Der er morgenen
(men ikke dagen(e))
Der er vandreren
At være frisk og klar
i hovedet og kroppen
er bedst (mest tilfredsstillende)
når tilstanden ikke
skal bruges på arbejde
Det pinefulde i
ikke at fylde ud (fx med blyant eller
i en familie mmm (tiden for helvede))
tilbage bliver bare en enkelt fed (?) streg (som ingen ser)
Tomasz Stankos tone
i Requiem for dag og nat
er sommer-sols-lysets breden
sig langt ind i værestederne
ophøjer alt
til dagligt liv (brød)
Fri
i sLaget
L´ets bevægelse
i foreLskeLsen
Dødtræt
(den tilstrækkeLige søvn)
i skyggen (nat drøm)
LiderLig kvinde
Jeg vågner uudsovet
med den største
energi
Hvordan danser du ind i rummet (en klovn)
velvidende at jeg sidder og skriver
alene og ikke muligt?
Jeg har kun en pen (og en blyant) ved min side
Du lister døren op (uden knirken i dag)
og træder ind i venetiansk dans
Råbene fra havnen
akkompagnerer danseren
træder frit og frækt op
foran den skrivende
Jeg ser op
fordi du (jeg) træder forkert
Jeg har ”glemt” mit arbejde
men vil snart ”huske” det igen
(jeg får diagnosen demens)
Og når det regner meget
eller er meget varmt (i ferien)
er
en tegning for meget
én jeg har tegnet (ord og aftegninger)
glemmer jeg
hvor anstrengende det er
at gå på arbejde
i
bagerste rækker
helt nede allersidst
hvor der altid luges
Men husker at alt (det) andet
glimtvis
(på vej tilbage)
er
ukrudt
Jeg kendte ikke blikket
jeg mødte
i mørket i hegnet
Og kendte ikke
mig selv i mødet
Skikkelser i kvas og skygger
Der aldrig viste sig (trådte frem)
Men
var til stede
I morgen er brændende varm
I morgen er haven brændende varm
Og jeg tegner streger (mine ord steger)
Fordi alt andet er nytteløst
Sådan ser stegt ord ud!
Inden jeg går ind i varmen (haven)
Og tegner
Det jeg kan (nytteløst)
jeg
gav slip (går glip?)
og
fik fat
ordene falder heller ikke let
Og måske bliver der også ord (til)
(til) i aften
Jeg slår en rytme an der hele tiden er der
selv om du (jeg?) ikke hører den
efter lange dage
med blæst og
høj musik (jazz)
tinnitussen
i natten
mellem dagene
kærligheden og køligheden
hører jeg roen
sovende eller vågen
(i lyse nætter)
Eller også tager jeg forskud på
tråden op i himlen (jeg har skrevet mere på det sidste)
det er ikke streger
men tråde spundet
Jeg skal gå langt
for ikke at få solen
i øjnene nu
hvad stak (bed) mig i knæhasen?
og op bølger den spundne tråd
blændende
i min skygge
fra fødderne
som jeg har et anstrengt forhold til
(neglene!)
selvom jeg går meget (langt)
edderkopperne firer sig ud
i rummet
og vinden tager fat
i glimt
(dem vi ser)
Det der ikke bliver sagt
det jeg ikke skriver
det jeg ikke tænker
(måske tegner? (jeg forstår nemlig ikke
mine egne tegninger))
er i sommeren også
en tone jeg ikke hører
en hemmelighed (en skat måske?)
jeg ikke kan glemme
(skal det virkelig være så svært
at gå på pension?!)
Omkostningerne ved at være censor
er store
først og fremmest må man
ikke være i tvivl om at man ved
at man kan se om den anden ved
og
at enhver tvivl om egen viden og formåen straffes hårdt
af en selv
Du er ikke dommer men censor!
En ham (du må lide under)
(manddag i fuld kontrol)
ristet i varmen (i harmen!)
Jeg bekræfter de værste beskyldninger om mig i situationen
(forestiller jeg mig stadig)
Jeg så to sider af skorstenen
eller rettere
to flader
en meget lys
og
en meget mørk
en fredelig juni-eftermiddag
i solen
blev skorstenen til
flader
fladere
fladest
flad-mast
(selv om man næppe kan se havet herfra)
Jeg så ikke op
men ud
i
voldsomme øjeblikke
(jeg ikke forstår)
rejser jeg mig
i
den sidste sol
gulvet blænder (brænder)
det har jeg aldrig gjort (turdet!)
Natali, kæreste
gør det så!
(alder og sygdom taget i betragtning)
´Alt taget i betragtning´
mister farver i sommeren
Under Tivoli er et koralrev (30 meter) tilbage
til fest!
Da før efter når etc
er altid overspringshandlinger
(også i digte)
inden man går ud i haven (for at skrive digte)
siger det (som det er)
men (og) du går bare derud
overbevist
for lang tid siden
Klokken er ikke mange
men sommeren er her snart
den (sommeren) fortæller
(om alt jeg ved) om alt
jeg ikke fulgte
i hast (?)
i (sin) tid
Du rejser dig op kæreste elskede
i alt det grønne
bliver ved (trods tegn)
når
Der er næsten ingen bogstaver
når jeg følger min farfar ud
blå rottegift bag laden
Tavs
Tavst
Jeg skubber ladet på hjul frem ind i dine haser
så du råber højt forskrækket – giver lyd
Følger
efterfølger
senfølger
Den store blækpen
kommer frem efter midnat
og gør tegn
før og efter
dagbog og bekendelser
Men blækket
flyder ikke (vand?)
(frit) (længere)
sådan vil jeg ikke dø (i en drøm)
Min tragedie er
at jeg ville optræde
(med ord)
Det gjorde jeg så
som tavs udråber
i alle årene
