Jeg arbejder meget
og tænker på og over
mit arbejde
også når jeg har fri
Nætterne er de bedste til det
fordi bekymringerne
og afstandene
er de største her
Hvad tegner du så?!
Lærker (391)
Men de ligner ikke
og sommeren er en helt anden
end jeg forestillede mig
når jeg går hjem
og står dér i landskabet
bag et eller andet højt (brændenælder?)
med
krop og
ansigt blot
hører jeg alt
men tænker til sidst
at jeg skal tilbyde
noget/alt andet
Jeg kan ikke løbe fra
min (fædrene) arv
har aldrig kunnet det
Erkende erkende erkende
forstå forstå forstå
og alligevel aldrig gøre
hvad jeg kan
det vil sige ´godt´
jeg gør (det) godt
Udenfor er (de) små fugle
sikkert afsøgende og afprøvende
indflyvninger og afflyvninger
fra buske og træer til
fuglekasser
og andre lokaliteter
Der er sporadiske streger (og spor og sprog) i luften
og en hvilen i mit synsfelt
imens aftenen falder på
Her er mit papir og min blyant
Det er for mørkt
og det regner en smule i dag
til afprøvende ind- og afflyvninger
ingen fugleruter at se
mit hoved er smurt ind i
creme der dræber infektioner
i mit (grimme) ansigt
og jeg har skyllet øregang grundigt
så jeg igen kan høre
saxofonen derimod
har masser af mod
jeg hører den taknemlig (med begge ører)
for at tegne i morgen
De flyvninger
der giver søvn
med drømme
og overlevelse (os) udtryk
hver dag
har alt det
vi behøver
I mine drømme
er der musik
Jeg hører den
nynner den
jeg ser nogen spille den
Jeg vågner op med
musikken
og genkender den
i den musik jeg hører
når jeg er vågen
I loungemusikken
er ingen verden
og ingen samtale
kun en stakket frist
inden
aftenen og
natten
Tager du
herfra
(med
kor)
eller går du
(om
bord)
et eller andet sted
(rejse kan man
ikke længere)
Vi har et dejligt hjem
varmen i rummene
og i haven
i aften (velsignet) med fuldmåne
farverne er svære for mig
jeg ser dem
men ikke deres navne
ligesom jeg ser mig selv
ser jeg mine børn
i musikken
Digtet vil skrives
uanset hvad
når huden er brugt falder af
i flager (holder det aldrig op!?)
Jeg har altid forsøgt
at logge på min Windowskonto
uden held
´har jeg sådan én det vidste jeg ikke
den kender mig ikke men jeg bruger systemet
i et væk´
igen
Månen bag grenene
i min nat
i min faren far
...
Kniber jeg øjnene sammen
for synet
drejer hovedet fra side til side
for nakken (der gør ondt)
Aftenen er ikke ovre endnu
du spørger næsten ikke
som om du er mere træt i dag end
ellers
Gæster
I den sne
der var
Spørger jeg om nogen vil noget?
Jeg skriger (forestiller jeg mig) (endelig)
rædselsslagen
skriver skriger skriget skriver
over
tilfrossen sø
i min skrift
er tegninger
Rejser (rigtige)
er langt langt væk
tænkt (i kulde)
aner (ingen)
Jeg skriger (forestiller jeg mig) (endelig)
er rædselsslagen
skriver skriger skriget skrivet
I min skrift
er tegninger
måske rejser (rigtige)
langt langt væk
tænkt (i kulde)
Da jeg endelig fik fri (tegnede)
manede jeg det bedste frem
til sidst
Tegnede på papir (manede)
med pen
som blind
(tæt på afgrunden
og med en lygte i hånden
foran mig)
forestillinger om
at blive gammel
og vælte ud i morgener
for at se
Vi har jo ingen vinger!
én eller to
men trommesæt og trampolin
i kælderen og i haven
at gøre godt med
i stærk blæst
OS DER HAR RÅD
ALLEVEGNE
TIL SIDST
står på fortovet og vil snakke …
i driverne
De (få) bøger
der frådser med hvide sider
”tomme” sider
og få ord (ét pr. side!)
har jeg den største respekt for
at stå med den bog
i hånden!
tyngden
det hårde omslag
de mange sider
i høj papirkvalitet (fx 120 g
Munken Pure Rough)
giver
ord valeur
men
overgår dem helt (og aldeles)
der står ikke andet
end
”Tak!”
Hvis jeg kan bevare
noget af natten
når jeg tager afsked på arbejdet
på den selvsamme dag og ved samme
begivenhed
kan jeg roligt gå på pension
Ordene slår ikke til (længere)
men musikken
Har de været der, ordene?
Ja, fra start til slut – hele
vejen
Men mine ord har stadig
ingen steder hjemme
Musik som modstand
(hvorfor som?
fordi der er dårlig musik!
er al god musik modstandsmusik?
JA!)
Da jeg stod op den følgende dag
spillede Jimi Hendrix i haven
Ingen morgener havde været (er værd)
som denne
(og blev det ikke siden (for mig))
Men mens jeg stavrede ned
i det vilde
gennem sne (rigtig sne)
for at være der
tog træerne
fast om kulden
og vred nøgne toner
hele tiden
blade og fugle mønstrer
i himlen
Jeg faldt i gryden som barn
og græd stille
i halvanden time
imens orkestret spillede
programmet i dag
Årene
jeg sidder her på .. række
men årene rækker ikke ud (for mig)
men musikken
Problemet er at kroppen går til
eller
den begiver sig faktisk ud
og spørger den lille pige
hvad der er galt (ingen andre spørger
nogensinde)
På vejen væk
og tilbage igen
”Hjemme”
må doktoren skrive
”er alle væk”
Små bevægelser
bliver til rystelser
med tiden
Han giver efter
slår ud i luften
giver slip
Forplanter sig
i forhaven og baghaven
Rystende haver
raslende hænder
Liden Skjalder i græsset
Alle de enetaler
i hvidt
og vådeste
og vådeste
også i de sorteste
vintre
Nogle læser skriften
også den med
blyant kuglepen og tusch
(pen og blæk?)
Storpolitikken og vejret
har en lang historie
og nogle føler lettelse
når det gode sker
Midt i al postyret
er ro
en form for?
nej ro
i musikken også?
ja også i musikken
der er som skriften
Forstyrres jeg
forstyrres jeg
forstyrres jeg
imens jeg finder ro engang
i alle de enetaler
i hvidt
og vådeste
og vådeste
også i de sorteste
vintre
Så kom den endelig
sneen (med kulden)
få dage efter (vi havde forsvoret
den)
Med sneen blev skriften hvid
og på sin vis endelig
frosset ned
virkelig
Dyrene på marken
Jeg tager brillerne af
for at blændes
ganske kort
alt
