´Der var jo ikke andet end at høre efter´ Ingeborg, 94 år

at høre efter

var det der gjorde meningen

med at være her

 

at høre efter hvad-som-helst?

nej det der lod sig høre nu-og-her

 

det der ikke trængte sig på

måtte du høre efter

 

for ikke at forsvinde

 

så noget må vi høre efter

for-alt-i-Verden

 

hvad trænger sig ikke på spørger du så

 

Hør nu bare

efter Ingeborg

I lyse øjeblikke

I lyse øjeblikke

er jeg hverken her eller dér

 

i mellemlandet i mellemtiden

bevæger jeg mig

 

spinkelt tegnet

mod alt

uden for min rækkevidde

 

nogen hører efter

naturligvis

 

fx rotter heromkring

(naboens æbler på jorden

og vores foderbræt

er en fest

og så må de dø)

 

der er bogstaver i græsset

sådan en rotte er jeg

øjnene tænderne hænderne

 

er noget

 

jeg lytter til

og hører

velsagtens

E. S.

I embeds medfør

er erklæringer

malplacerede

 

jeg samler dine digte op (på biblioteket)

på hjemvejen

 

selvom det er for meget sagt

Søndermarken d. 22.10 -26 (det kommer sig ikke så nøje)

I den indre tundra

opleves unge kunstnere

med afgangsprojekter o. lign.

(3D-modellering)

 

I et sideprogram ikke langt derfra

er Maria Callas virtuost til stede (gå efter lyden!)

(samme model)

 

Der er hele tiden mange løbere (pas på!)

 

Jeg er endelig holdt op at tænke

i toget

Ved

ved mine tegn

skal der stå et træ

 

selv om mine følelser

ikke er dybe nok

 

til at bære denne

stammen

 

og til bålet

CPR - skriv under (over stregen)

 

Kraftfulde vingeslag

 

Mandag

dagen kommer ikke pludseligt

men det er dog en mandag

 

med giraffer elefanter

og andre eksotiske dyr

 

som jeg overlader og årelader

til døde

 

(jeg kommer mig resten af ugen)

Strand

De der skriver til sidst

skriver nekrologer

 

men jeg er ikke

en af dem der

skriver et par ord

                           i strandkanten

 

stenene stenene stenene

rasler

uden grund

frem og tilbage

 

sæt dine tegn her

Yerevan

Ildspåsættelse

Døren forsvinder i ilden

der ikke findes her og nu

men næste sommer

 

haven er nedbrændt

 

Her sidder en pensionist

der lige har ladet vandet i hegnet

 

her sidder han tilbage

                           helt forvirret

men på rette sted

for at komme i seng

skriver jeg

til bloggen

tilforladeligt

at jeg

`for den sags skyld giver op`

 

for at komme i seng

Mose(eg)

Som at vente

       at vente

 

på en mose

 

man sænker glas i

 

hvorfor dog?

 

Så hellere nå frem i tide

(med nedsat syn)

 

engang skrev jeg glasdigte

i morgen besøger (opsøger) jeg glas

(jeg kender?)

så er det sket/klinket

Og (som) jeg ser

og mærker min ånde på armen (amen)

når natten er morgen

er larmen

min diagnose

Det moderne

At kende/Jeg kender noget

på andenhånds

 

At kende noget på andenhånds

tilhører ingen(s)

 

´På vej hjem som ”Ingen”´

uden manden med manden

 

Beruset og nøgternt

med overlevelsessejre (de sejeste!)

 

HVAD FANDEN

NÅR MAN FREM HJEM TIL!?

 

jeg

Min fars landsby

Jeg har ingen ret til

at tale landsby

(har aldrig været der kun på afstand)

 

Men jeg kender min mors (landsby)

eller rettere

den landsby min far kom fra

og som min mor dømte ude

gang på gang (på gang)

 

Den kender jeg

Sapere Aude Sine IA (Intelligentsia Artificiati)

I hvilken morgen

står du op

finder du noget at vide

uanset alder?

 

Hvorfor spørger du?

Og er spørgsmålene dine?

 

I hvilken morgen

står du op?

Bare står op…

Grå fluesnapper

 

Grå fluesnapper

 

Er ikke spor grå

 

Dens umiddelbare ranke

holdning og udsyn

 

Luftakrobatikken

(svirrende kolibritricks)

fjerner enhver tvivl

(og en hel del insekter)

 

Men mest af alt

at den sidder her

I stemmen

 

Men bagefter

Har jeg store problemer

 

Klamrer mig

 

Prepper

 

                        Døs ... søvn

 

Ustyrligt

Stor humlesvirreflue (i DK fra 2010)

 

slog sig ned i digtet i år

ikke så hurtigt som bierne

en langsom og sky og blivende

                                                bevægelse

SENT

sent svarer du

for du svarer dog

 

”Sent” findes ikke længere

kun en beslutning du tager nu (og eventuelt tager tid!)

 

ellers svarer du ikke findes ikke

(og man skal tage sig sammen for

at spørge dig ansigt til ansigt (som man siger))

 

nogen kommer forbi (på cykel?) på cykel!

til en kop kaffe på et sprog nogen bør forstå

i landet

på landet

´ja jeg forstår det – (94 år gammel!)´

 

i taler jeg

endelig

ikke holder længere

Vandreren – en romantisk genskrivning (før en bøn)

Der er drømmen

der er natten (ro)

der er søvnen

 

Der er morgenen

(men ikke dagen(e))

 

Der er vandreren

 

At være frisk og klar

i hovedet og kroppen

er bedst (mest tilfredsstillende)

når tilstanden ikke

skal bruges på arbejde

 

Det pinefulde i

ikke at fylde ud (fx med blyant eller

i en familie mmm (tiden for helvede))

tilbage bliver bare en enkelt fed (?) streg (som ingen ser)

 

Tomasz Stankos tone

i Requiem for dag og nat

er sommer-sols-lysets breden

sig langt ind i værestederne

ophøjer alt

til dagligt liv (brød)

Når mørket breder sig i den viLde have

Fri

i sLaget

  L´ets bevægelse

i foreLskeLsen

 

Dødtræt

(den tilstrækkeLige søvn)

 

i skyggen (nat drøm)

LiderLig kvinde

 

Jeg vågner uudsovet

  med den største energi

NARRE - træder dansen som løgn

Hvordan danser du ind i rummet (en klovn)

velvidende at jeg sidder og skriver

alene og ikke muligt?

 

Jeg har kun en pen (og en blyant) ved min side

 

Du lister døren op (uden knirken i dag)

og træder ind i venetiansk dans

 

Råbene fra havnen

akkompagnerer danseren

træder frit og frækt op

foran den skrivende

 

Jeg ser op

fordi du (jeg) træder forkert

AFSTANDE - på vej tilbage