Det mindst onde (i april)

 

I begyndelsen af april

 

Jeg tegner lærker (arbejder)

Jeg arbejder meget

og tænker på og over

                      mit arbejde

også når jeg har fri

 

Nætterne er de bedste til det

fordi bekymringerne

og afstandene

er de største her

 

Hvad tegner du så?!

Lærker (391)

 

Men de ligner ikke

og sommeren er en helt anden

end jeg forestillede mig

når jeg går hjem

og står dér i landskabet

bag et eller andet højt (brændenælder?)

med

 

krop og

ansigt blot

 

hører jeg alt

men tænker til sidst

at jeg skal tilbyde

noget/alt andet

Fuglekasse (I)

Jeg kan ikke løbe fra

min (fædrene) arv

har aldrig kunnet det

 

Erkende erkende erkende

forstå forstå forstå

og alligevel aldrig gøre

hvad jeg kan

det vil sige ´godt´

jeg gør (det) godt

 

Udenfor er (de) små fugle

sikkert afsøgende og afprøvende

indflyvninger og afflyvninger

fra buske og træer til

fuglekasser

og andre lokaliteter

 

Der er sporadiske streger (og spor og sprog) i luften

og en hvilen i mit synsfelt

imens aftenen falder på

 

Her er mit papir og min blyant

Fuglekasse (II)

Det er for mørkt

og det regner en smule i dag

til afprøvende ind- og afflyvninger

 

ingen fugleruter at se

 

mit hoved er smurt ind i

creme der dræber infektioner

i mit (grimme) ansigt

og jeg har skyllet øregang grundigt

så jeg igen kan høre

 

saxofonen derimod

har masser af mod

jeg hører den taknemlig (med begge ører)

 

for at tegne i morgen

Fuglekasse (III)

De flyvninger

der giver søvn

                   med drømme

 

og overlevelse (os) udtryk

             hver dag

har alt det

vi behøver

I mine drømme er musik

I mine drømme

er der musik

 

Jeg hører den

nynner den

jeg ser nogen spille den

 

Jeg vågner op med

musikken

og genkender den

i den musik jeg hører

når jeg er vågen

Lounge

I loungemusikken

  er ingen verden

  og ingen samtale

kun en stakket frist

  inden

             aftenen og natten

Dagsvandring

Tager du

                herfra

                (med kor)

eller går du

                (om bord)

et eller andet sted

(rejse kan man

ikke længere)

Sneskimmel

Vi har et dejligt hjem

varmen i rummene

og i haven

i aften (velsignet) med fuldmåne

farverne er svære for mig

jeg ser dem

men ikke deres navne

ligesom jeg ser mig selv

ser jeg mine børn

i musikken

Digtet vil skrives

uanset hvad

når huden er brugt falder af

i flager (holder det aldrig op!?)

Jeg har altid forsøgt

at logge på min Windowskonto

uden held

´har jeg sådan én det vidste jeg ikke

den kender mig ikke men jeg bruger systemet

i et væk´

igen

Månen bag grenene

i min nat

i min faren far

...

Snekritik (blind)

Kniber jeg øjnene sammen

for synet

drejer hovedet fra side til side

for nakken (der gør ondt)

 

Aftenen er ikke ovre endnu

du spørger næsten ikke

som om du er mere træt i dag end ellers

 

Gæster

 

I den sne

der var

 

Spørger jeg om nogen vil noget?

Til sidst

Jeg skriger (forestiller jeg mig) (endelig)

 

rædselsslagen

 

skriver skriger skriget skriver over

tilfrossen sø

 

i min skrift

er tegninger

 

Rejser (rigtige)

er langt langt væk

 

tænkt (i kulde)

 

aner (ingen)

Der er meget skov

Jeg skriger (forestiller jeg mig) (endelig)

er rædselsslagen

 

skriver skriger skriget skrivet

 

I min skrift

er tegninger

 

måske rejser (rigtige)

langt langt væk

 

tænkt (i kulde)

Jeg sover meget dårligt - åndelig oprustning (8)

 

Tarot – i sne (rigtig sne)

Da jeg endelig fik fri (tegnede)

manede jeg det bedste frem

til sidst

 

Tegnede på papir (manede)

med pen

som blind

 

(tæt på afgrunden

og med en lygte i hånden

foran mig)

 

forestillinger om

at blive gammel

 

og vælte ud i morgener

for at se

Prepping – åndelig oprustning (7)

Vi har jo ingen vinger!

én eller to

 

men trommesæt og trampolin

i kælderen og i haven

at gøre godt med

i stærk blæst

 

OS DER HAR RÅD

ALLEVEGNE

TIL SIDST

 

står på fortovet og vil snakke …

i driverne

Tomme bøger - åndelig oprustning (6)

De (få) bøger

der frådser med hvide sider

”tomme” sider

og få ord (ét pr. side!)

har jeg den største respekt for

 

at stå med den bog

i hånden!

 

tyngden

det hårde omslag

de mange sider

i høj papirkvalitet (fx 120 g Munken Pure Rough)

 

giver

ord valeur

                           men overgår dem helt (og aldeles)

 

der står ikke andet

end

”Tak!”

Noget af natten

Hvis jeg kan bevare

noget af natten

når jeg tager afsked på arbejdet

på den selvsamme dag og ved samme begivenhed

kan jeg roligt gå på pension

 

Ordene slår ikke til (længere)

men musikken

 

Har de været der, ordene?

Ja, fra start til slut – hele vejen

 

Men mine ord har stadig

ingen steder hjemme

Vrede toner – åndelig oprustning (5)

Musik som modstand

(hvorfor som?

fordi der er dårlig musik!

er al god musik modstandsmusik?

JA!)

 

Da jeg stod op den følgende dag

spillede Jimi Hendrix i haven

 

Ingen morgener havde været (er værd)

som denne

(og blev det ikke siden (for mig))

 

Men mens jeg stavrede ned

i det vilde

gennem sne (rigtig sne)

for at være der

 

tog træerne

fast om kulden

og vred nøgne toner

hele tiden

 

blade og fugle mønstrer

i himlen

Symfoniorkester

Jeg faldt i gryden som barn

og græd stille

i halvanden time

imens orkestret spillede

programmet i dag

 

Årene

jeg sidder her på .. række

 

men årene rækker ikke ud (for mig)

men musikken

Dommer over digtet - åndelig oprustning (4)

 

Bamse bamse bjørn

fortæl mig alt du ved ... (sådan set)

Bogen om sci-fi

 

Béla Tarr in memoriam

Problemet er at kroppen går til

eller

den begiver sig faktisk ud

og spørger den lille pige

hvad der er galt (ingen andre spørger nogensinde)

 

På vejen væk

og tilbage igen

 

”Hjemme”

må doktoren skrive

”er alle væk”

Liden Skjalder - åndelig oprustning (3)

Små bevægelser

bliver til rystelser

med tiden

 

Han giver efter

slår ud i luften

giver slip

 

Forplanter sig

i forhaven og baghaven

 

Rystende haver

raslende hænder

 

Liden Skjalder i græsset