Jeg går (vandrer) ned i byen
for at købe en kylling
en friskslagtet jeg vil stege i ovn
Jeg selv er ikke frisk eller slagtet
men træt (slagtet ja!)
og klarer (ligesom i går) dagen
steger kyllingen og serverer den
med nye kartofler og grøn salat
og en god (nogenlunde) rødvin fra smagekassen
Dagene er blevet
til det der er min umiddelbarhed
og min træthed (gå nu hjem og sov!)
HVOR?!
har du en aftale med nogen
når du vågner
JEG VED DET
KYLLINGEN SKAL I EN RÖMERTOPF!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar