jeg var til
for mange år siden
er jeg til igen
Der er ingen tekstlæsninger og
(vi synger)
Er det Pouls ønske
(eller min erindrings)?
en streg i luften ______________
jeg var til
for mange år siden
er jeg til igen
Der er ingen tekstlæsninger og
(vi synger)
Er det Pouls ønske
(eller min erindrings)?
Nu falder mørket på
efteråret er en tid
man ser
Bladene dækker
inden jeg slår med le og
Uanset dine protester (din psyke
din magt?)
bliver det sådan (hvem ved ikke
det!)
uden at nogen heromkring har
bestemt det
(spiller du bare med …?)
´det er væsentligt hvad du siger´
ikke pga. det væsentlige
men fordi I ikke ved hvordan
I kan være med i det der sker
(det ved I begge)
´Du er for kritisk´
(betyder: bruger for meget tid –
bruger tid)
Det er ikke protest!
Så hellere stå ved vores
uanset hvad
vi sår
Det er protest!
Ovenover er motorvejen
og derefter
ovenover er togskinnerne
når jeg går
gennem 1980´erne (fx?)
på arbejde
der er endnu tid
til straf
Så
hvisker jeg
bøn
For længst nedlagt
i beton
Lad mig stå op
med frø til haven
der bliver ny
næste år
Stå op
helt og aldeles
oprejst
Til lændens tid
Små bevægelser
i stille regn
Små bevægelser
i stille regn
Blade græs blomster
En let tegning
Bevægelsen gør indtryk
Jeg ser op og
til siden
ikke forskrækket men roligt
Når børn …
eller
når forældre …
ELLER
Familier er skyld
En sort tegning
En stor tegning
Måske udklip (udslip)
til opklæb
I familiealbummet
der er uden billeder
med titlen ´vi vil ikke ses! ´
Rydde op
forklare (sig?) afhøre
Kan man bruger fingrene
kan man mærke de manglende
billeder
(en slags klister)
og engang
der forsvandt i billedstormen
altid hele tiden derefter
Det er så lang tid siden det er så
lang tiden siden det er …
Det er ikke her
Lissom at pudse næse forgæves
fordi kroppen bliver ved
men nyset aldrig kommer frem
Jeg ved ikke noget
Jeg ved det hele
Brudstykker
som regel brudstykker
og halve tegninger?
Hvem ved?
Tid
Tid
Hvem har mest tid?
Hvor længe kan du sidde her
og tegne og skrive?
Er du færdig med
at tegne og skrive?
Hvor længe har du
tid?
Men jeg bliver siddende
I solskinnet
måske i solskinnet
Og når det bliver vinter?
Hver gang solen forsvinder
bliver her koldt
og lidt uhyggeligt
Bladene dirrer og ryster
i lyset
på den anden side af mørket
Hvor længe har du tid
og hvornår ser du dem så?
Hvorfor erindre
når jeg kan planlægge året ud
(mindst) nu
Så rejser jeg mig
endelig endelig
Bagest i haven er sommerfugle
ikke mange
men de er der
Forrest i haven …
Inden jeg går derned
tager jeg gummistøvler på
pga. fugten og flåterne
Men har jeg først sat mig
i en stol i solen
I det meterhøje græs…
i den dyne der lægger sig over mig
i den dyne jeg lægger mig i
uden at sove blot hvile
aldrig vågne
er der ord
og streger
tilbage at
våge
med
?
”Vores” solsort har nu sunget i
over en måned med
den samme frase som afslutning
”vores” solsort er nu den sidste
der synger heromkring
(har den virkelig rede og æg så længe!)
Naturligvis misforstår vi den
helt og holdent
fuldstændig og
helt og aldeles
Vi er med på dens improvisationer
jazz (virtuost)
men andet ved vi jo ikke
Bladet vendes næsten af blæsten
på skitseblokken
Men det er for tungt og
blæsten ikke stærk nok
Bladet blafrer og viser
glimt af leben
Omkring bogen er pergament
der forstyrrer mig hver gang
jeg skriver
ingen orden kun knitren
af det jeg holder af
Den fede farve på lærredet
Også dér hvor farven ikke dækker
fordi motivet så træder tydeligere
frem
og lyset bliver til
Ild
Vi (os mænd) går meget til og fra
Bål
Jeg har glædet mig over solen i dag
haven var fuld af sol
Svævende højt græs insekter og
fugle
(pauser, ikke fri)
Skulle jeg have brugt store og
kradse strøg
på papir
i heden
i stedet for at læse
stille i solen og når det
blev for varmt flytte
ind i skyggen
med én hånd på mobilen
og klar til at gå
tilbage til PC’en
(kalendergymnastik)?
JA!
Om solhvervsnattens bevægelser
har jeg ingen erfaringer (digtet
står stille)
man hører så meget
hvis man lytter
indtil solen står op
Eksaminer er
al den tomme tale
jeg er træt af at lytte til
og give karakterer for
Med årene sværere og sværere at
holde ud
Humaniora forsvinder
når viljen til at lære
bliver viljen til
at
lade som om (det store skuespil)
Kun sjældent møder jeg
et ærligt vidne til
ikke at vide
og får straks
stor lyst til at
lade eleven bestå
Ikke desto mindre er
ingeniører vejen frem (der er ikke
andre)
(en logisk konsekvens)
Miner lagt ud
i lige linjer
og spor
universelt
og hvad jeg ved om
tegn sprog og
krig
i
Med broer
og sænketunneller
når vi i land
for havene sundene og fjordene
I håb om aldrig
at vende tilbage
Imens etableres erstatningsnatur
for broerne og sænketunnellerne
I håb om
at naturen vender tilbage
ii
I håb om
at naturen vender tilbage
bombes tunnellerne
og broerne
Og ukendte moser får unikke vilkår
for etablering helt ind i byerne
med tiden
der udmåles mellem borgere i samling
I morgen
nej næppe
Som pile og oprør
en lille skrift i et
meget mindre hæfte
Jeg kan ikke holde øjnene åbne
på grund af lyset og mørket
Lukke øjnene har jeg ikke prøvet
før nu
og når vi mødes i morgen