21. jun. 2025

I solen dagen før solhverv

Jeg har glædet mig over solen i dag

haven var fuld af sol

 

Svævende højt græs insekter og fugle

(pauser, ikke fri)

 

Skulle jeg have brugt store og

kradse strøg

på papir

i heden

i stedet for at læse

stille i solen og når det

blev for varmt flytte

ind i skyggen

med én hånd på mobilen

og klar til at gå

tilbage til PC’en

(kalendergymnastik)?

 

JA!

 

Om solhvervsnattens bevægelser

har jeg ingen erfaringer (digtet står stille)

man hører så meget

hvis man lytter

indtil solen står op

Ingen kommentarer:

Send en kommentar