13. mar. 2026

Fuglekasse (I)

Jeg kan ikke løbe fra

min (fædrene) arv

har aldrig kunnet det

 

Erkende erkende erkende

forstå forstå forstå

og alligevel aldrig gøre

hvad jeg kan

det vil sige ´godt´

jeg gør (det) godt

 

Udenfor er (de) små fugle

sikkert afsøgende og afprøvende

indflyvninger og afflyvninger

fra buske og træer til

fuglekasser

og andre lokaliteter

 

Der er sporadiske streger (og spor og sprog) i luften

og en hvilen i mit synsfelt

imens aftenen falder på

 

Her er mit papir og min blyant

Ingen kommentarer:

Send en kommentar