Individuation
på dage at komme sig i
virker uundgåelig
Efter festen
jeg burde have sagt nej til
Forvrøvlet rutebilstop
i familielandet
Natsværmer
i lampen
ud over alle grænser
Gardinet i det åbne vindue svæver
længere og længere ind i rummet
hvor vi sover
Og også dage med stor klarhed
harmonisk og endelig afklaret
aldrig
Aldrig ´nejet´ fik jeg sagt
Sådan er min skrift
uden mål
Ingen kommentarer:
Send en kommentar