i
Forleden så jeg et vinkende blad
en vinkende skræppe
og dér også en
og en til
jeg blev
levende igen
I dag vinker en hel hæk
Det ender med
levende hegn
ii
For bag blækket
(der flyder rigeligt og godt her)
er naturligvis birkens ustyrlige
blade og rakler overfor (sikken
larm og bevægelse)
Den gamle kvindes træ
er enormt
hvad mon hun tror?
Her sidder jeg i blæsten og solen
og i den mægtige lyd
iii
Lysende vinduer
spejle
insekternes lys
Ingen kommentarer:
Send en kommentar