Vi samledes i Fællessalen
derefter skred idéen fra hinanden og
jeg stod tilbage med ord og kiggede
ud
Marker har det med at være steder
man ikke leder efter
de forsvinder
Og i morgen giver jeg dig et
honninghjerte
jeg ved at du står midt på marken og
er gået derud på trods
sikkert iagttaget fra land
For at være alene
sparker du til jorden frossen
og til farven fuld og fed
Dér tør jeg godt være til slut
Ingen kommentarer:
Send en kommentar