Skrøbeligt rystende rynket ansigt
mund hænder og ord artikulerende

                     nu en af mine stumme gamle helte

der for længst burde være holdt op med at forklare mesterskabet

rejser sig fra stævnen
fra den stiligt og strategisk placerede stol
og går ganske ungdommeligt væk

og ud af dette
springer et sprog
der er mit
og helt igennem offentligt

ikke finkulturel reality
men sandt

når jeg fortæller
at jeg lever sådan