3. nov. 2018

Vi indrettede os






Vi indrettede os godt et eller andet sted ude i landskabet. Måske noget godt ville vise sig derude. Jeg var ærlig talt skeptisk. Hver gang jeg har forsøgt at lade noget komme til mig har det været en håbløs venten en weekend eller to eller i måneder – eller da jeg var ung år! Siden da kom arbejdet og fyldte mere og mere og så blev den venten helt håbløs tom og dum. Men en sidste gang skulle det forsøges blev min elskede kone og jeg enige om. Derfor er vi nu herude.

Udover at der selvfølgelig var et par praktiske ting der skulle gøres ved sådan en flytning har vi stort set bare ventet på at noget skulle ske. Forgæves som I nok kan forstå. Ikke at vi ikke forsøger; lange ture i landskabet, vin og whisky og hvad har vi – en hyggetjald som i gamle dage. ”How to…”-bøger og apps. Alt sammen forgæves.

Vi har derfor besluttet at flytte tilbage og genoptage vores gamle liv. Ikke at det er en ideel løsning slet ikke, men det ser ud til at være den eneste måde som tingene er for os.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar