27. maj 2018

I majdage er alle katte væk


Som om det er det
som om længslen og stræben
er ligegyldig

Sådan en dag i haven hvor jeg
rydder legehus for hønsehus

Kroppen sveder
og uvist af hvilken grund
bekymrer jeg mig ikke

I majdage
går alle katte
i en stor bue uden om mig
for

I legehuset er
børns farvelader fra før vi flyttede ind og
stubbe fra træer der blev fældet da vi flyttede ind
vi hældte dem bare ind for at de engang nu for sent
skulle blive til brænde

Nu skal I høre:

Under stubbene er gulvet overstrøet med tomme nøddeskaller
under de mørnede gulvbrædder er
humlebiers rede og firben med unge
og så bænkebidere og hvad ved jeg

Firbenene stivnede men humlebierne gik straks i gang med at reparere
liv jeg lader være indtil videre

Ingen kommentarer:

Send en kommentar