Skråler ingen
og han står pludselig over for sig
selv
en tudse springer tung over gulvet
til skygge
og på hans fingerspidser er der blæk
der ikke går af
fordi han snart skal dø
Råb glas til han vågner
løb derover og lad ham vide
at det står sort på hvidt
I morgen er glasværket til
han må jo drømme
Ingen kommentarer:
Send en kommentar