Kære Marianne
Når vi rejser ønsker jeg
på sin vis at vi bliver
hvor vi rejser hen
Om lidt er vi meget gamle
men vi skal da for fanden leve i et land
hvor solen er en georgisk kælder-bager
og et ungt menneske i Armeniens bjerge
Vi er så gamle
at vi ikke længere forlader børnene, skat
derfor slår vi os ned her
Vi forlader håndsrækninger og ord
aldrig vores børn
og jeg vil hellere række ud efter din hånd dér end her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar