I heden der brænder alting af
er vi
i hedeslaget når vi træder ud på
stedet
er vi
og alligevel har vi hele livet søgt
mod Nord
min elskede og jeg spørger os selv
hvorfor
(men hvad ved vi)
I heden er vi ude af os selv
og når vi træder ud på stedet til en
mur af hede
er vi strax ude af os selv
sådan er vi - ude af os selv
og tager sommeren for givet - uanset
hvad
måske bliver vi skøre i heden
og telegraferer til vores børn at de
burde rejse med det vons
Tænk hvis det kunne lade sig gøre
At børnene fandt et sted og vi døde i
fred!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar