25. jul. 2017

Jeg læser og vender hjem

Da jeg slår op på ”Johannes´ Åbenbaring” i "Den Store Danske"
for at blive klogere på de profetiske sidste ord
i Ray Bradburys mesterværk ”Fahrenheit 451”
bliver jeg mødt af en reklame for
en elektrisk tandbørste

Apokalypsen i ”Fahrenheit 451” er
”Denhams Tandcreme og Denhams Mundvand”
Jeg er netop vendt hjem fra Armenien
og ved at Danmark ikke anerkender Folkedrabet
oplysning er ikke alt

intet står skrevet alle steder
og jeg hører det overalt

om lidt findes "Den Store Danske" ikke længere

Ingen kommentarer:

Send en kommentar