8. apr. 2016

Uvirksomhed

Hvor megen virksomhed
opvejer uvirksomhed

Jeg kunne godt tænke mig at vide det
da jeg plages af spørgsmålet hver weekend

Jeg arbejder samvittighedsfuldt fra mandag til fredag (ikke en sygedag!)

Men mine digte
er årsag til
weekendtlig uvirksomhed

Deres rus er jeg afhængig af
og de hensætter mig dagen efter
til total uvirksomhed (lørdag eller søndag efter omstændighederne)

Tømmermænd for at sige det lige ud og helt ærligt
plages jeg af dårlig samvittighed
over for alt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar